Nordvest

Michael Noer, Danmark, 2013

91 min.DK/Spillefilm

Aldersgrænse Tilladt for børn fra 15 år
Vurdering Filmen er en fortælling om en ung fyr i et meget råt miljø, der rummer både vold, stoffer, prostitution og anden kriminalitet. Man oplever, hvordan den unge mand bliver presset længere og længere ud i det kriminelle miljø, indtil han ikke kan bunde mere. I flere scener ser man overfald og forfølgelser, blandt andet ser man i nogle scener en ung mand, der bliver forfulgt af tæskehold med køller, og man ser ligeledes to unge mænd, der stærkt pressede skal likvidere en mand. Det miljø, som den unge mand færdes i, er meget forrået og nedbrydende, og det vurderes, at det, sammen med de voldsomme scener, filmen rummer, vil kunne virke urovækkende og angstfremkaldende på de 11-12-årige, hvorfor det vurderes, at filmen vil kunne virke angstfremkaldende for børn og unge under 15 år.
Dansk titel Nordvest
Original titel Nordvest
Instruktør Michael Noer
Producent René Ezra, Tomas Radoor
Produktionsland Danmark
Produktionsselskab Nordisk Film Production A/S
Dansk distribution Nordisk Film Biografdistribution
Vurderingsdato 04.03.2013
Dansk biografpremiere 18.04.2013
Synopsis Casper er håndlanger og tyv for den dominerende bandefører, Jamal, der med magt og ufine metoder fastholder jerngrebet om sit hood, Nordvest. Ingen skal tro, de er mere end ham. Men Casper har en plan, han vil op i hierarkiet og nyde det søde liv sammen med de unge og smukke. Så da han ved et tilfælde støder ind i rockeren og alfonsen Bjørn, øjner han chancen for at lave forretninger uden om Jamal. Det bliver en fatal beslutning, som først bringer uvenskab og trusler, så vold og så mere vold. Og midt i det hele står Andy, Caspers Lillebror, som han skulle passe på, men som han med ét har bragt ind i centrum af konflikten.