Paranoia

Robert Luketic, USA, 2013

92 min.U/Spillefilm

Aldersgrænse Tilladt for børn fra 11 år
Vurdering Filmen er gennemgående fortalt i et roligt tempo, men der opbygges gradvist en paranoid stemning, hvor forfølgelse, aflytning og overvågning af hovedkarakteren er med til at skabe en foruroligende stemning. Efterhånden kommer der scener af direkte truende karakter, hvor hovedkarakteren blandt andet trues med en pistol og indgår i hektiske og actionfyldte forfølgelsesscener. Endvidere ser man i en scene en pludselig og voldsom personpåkørsel. Selvom de actionprægede scener hverken er blodige eller udspenslede, vurderes det alligevel, at de vil kunne virke skræmmende på de syv-otte-årige, og det vurderes derfor, at filmen vil kunne virke skræmmende på børn under 11 år.
Dansk titel Paranoia
Original titel Paranoia
Instruktør Robert Luketic
Producent William D. Johnson, Scott Lambert, Alexandra Milchan, Deepak Nayar
Produktionsland USA,Frankrig
Produktionsselskab Gaumont
Dansk distribution United International Pictures
Vurderingsdato 09.08.2013
Dansk biografpremiere 22.08.2013
Synopsis Verden ligger åben for den unge Adam Cassidy. Hans tekniske kunnen er blevet opdaget af den magtfulde industrimagnat Nicolas Wyatt, der selv rejste sig fra sin arbejderklassebaggrund i kraft af sin opfindsomhed og blev en af verdens rigeste og mest magtfulde mænd. Men Wyatt vil ikke have Adam til at arbejde for sig - han vil have ham til at arbejde for konkurrenten Jock Goddard. En lille smule industrispionage og så er døren åben til dyre lejligheder, lækre biler og penge. Masser af penge. Også til kvinder, eller rettere sagt en kvinde, nemlig Goddards assistent, Emma. Han bliver oprigtigt forelsket i hende, selv om han fra start lyver for hende. Men da attraktionen ved at spille dobbeltspillet begynder at blegne, ender Adam i en ubehagelig klemme. Wyatt og Goddard vil ikke lade ham slippe og i en verden, hvor der er overvågningskameraer på hvert hjørne, og en hvilken som helst handling efterlader digitale spor, er der ingen steder, hvor Adam kan flygte hen. Det er ikke paranoia, hvis der rent faktisk er nogen efter en!