Pearl Harbor

Michael Bay, USA, 2001

183 min.U/Spillefilm

Aldersgrænse Tilladt for børn fra 11 år
Vurdering Filmen indeholder mange eksplosionsscener, luftangreb på flygtende mennesker, sårede og døende mennesker på hospital og andre lignende voldsomme scener, der kan virke skræmmende på børn under 11 år. Filmen er et historisk drama, hvor de enkelte voldsomme scener ikke er blodigt udpenslede. Samtidig er en række scener lavet med forskellige æstetiske virkemidler, der betyder at tilskueren etablerer en distance til de voldsomme scener. F.eks. er hospitalscenerne filmet med en sløret optik og flere af krigsscenerne er computeranimerede. Dette er baggrunden for at filmen ikke får en højere vurdering.

Dansk titel Pearl Harbor
Original titel Pearl Harbor
Instruktør Michael Bay
Producent Jerry Bruckheimer, Michael Bay
Produktionsland USA
Produktionsselskab Touchstone Pictures, Jerry Bruckheimer Films
Dansk distribution Buena Vista International
Tekniske data 5005 meter, 35 mm, Cinemascope, Technicolor, Dolby
Vurderingsdato 13.06.2001
Dansk biografpremiere 29.06.2001
Kommentar Filmen findes i 2 versioner, én biograf version og én videoversion. Biograf versionen er vurderet til "Tilladt for børn over 11 år" og videoversionen, der er en "Directors Cut" version, er vurderet til "Tilladt for børn over 15 år"