Den skjulte tråd

Paul Thomas Anderson, USA, 2018

130 min.U/Spillefilm

Aldersgrænse Frarådes børn under 7 år
Vurdering Filmen har en rolig, men også alvorlig og lettere konfliktfyldt grundstemning. I én langvarig scene skændes en mand og en kvinde ved middagsbordet, og i en anden let dramatisk scene falder en mand pludselig om på gulvet, da han får et ildebefindende. Da fortællingen er rolig, og da man ikke ser mennesker, som kommer til skade, vurderes filmen kun at kunne virke skræmmende på de yngste børn, og den får derfor en 7års-grænse.
Dansk titel Den skjulte tråd
Original titel Phantom Thread
Instruktør Paul Thomas Anderson
Produktionsland USA
Produktionsselskab Universal Pictures
Dansk distribution United International Pictures
Vurderingsdato 18.01.2018
Dansk biografpremiere 15.02.2018
Synopsis Reynolds Woodcock syr kjoler, som både de kongelige, adelige, filmstjerner - og i det hele taget det finere borgerskabs kvinder i 1950’ernes London - køber. Reynolds er ungkarl, og der er bestandig udskiftning i hans muser, som alle må indordne sig under hans vaner og luner. Men da Reynolds en dag tager på landet, møder han den unge Alma, som ikke lader sin kærlighed indordne.