The Possession

Ole Bornedal, USA, 2012

92 min.U/Spillefilm

Aldersgrænse Tilladt for børn fra 15 år
Vurdering Filmen har gennemgående en mystisk, uhyggelig og i perioder også angstpræget stemning og rummer adskillige scener, hvor personer besættes, angribes og dræbes af en dæmon. Over et langt forløb følger man, hvordan en lille pige gradvist besættes og forvandles. I flere scener ser man insekter og et mystisk væsen, som bevæger sig i hendes indre. I andre scener dræbes personer, blødende og med fortrukne ansigter. I en lang sekvens følger man endvidere uddrivelsen af en dæmon, som man til sidst ser kravle ud af en mands indre. De meget uhyggelige og angstfulde scener forstærkes yderligere af voldsomme effekter på billed- og lydsiden. Det vurderes derfor, at filmen vil kunne virke skræmmende på børn og unge under 15 år.
Dansk titel The Possession
Original titel The Possession
Instruktør Ole Bornedal
Producent Sam Raimi, Robert Tapert, J.R. Young
Produktionsland USA,Canada
Produktionsselskab Ghost House Pictures
Dansk distribution Nordisk Film Biografdistribution
Vurderingsdato 12.10.2012
Dansk biografpremiere 22.11.2012
Synopsis Med udgangspunkt i virkelige hændelser for ganske få år siden, er The Possession den skræmmende historie om, hvordan en familie må stå sammen for at overleve truslen fra en ufattelig ondskab. Clyde og Stephanie Brenek er ¿ til at begynde med ¿ ikke specielt opmærksomme, da deres yngste datter, Em i stigende grad knytter sig til en antik træboks, som hun har købt ved at garagesalg. Men i takt med, at Ems opførsel bliver mere og mere skræmmende, begynder Clyde og Stephanie at få mistanke om, at noget ondt er ved at tage magten over familien.