Rastløs

Asger Krøjer Kallesøe, Danmark, 2015

28 min.SpillefilmDK/Kort fiktion

Vurdering Tilladt for børn over 11 år
Begrundelse Filmen har grundlæggende en rolig fortælling, men den tematiserer stofmisbrug og på den baggrund indgår en scene med en mor, der ryger heroin. Hun er tydeligvis påvirket og virker ude af stand til at fungere som en mor alt imens hendes dreng spiller fodbold uden for. I en anden scene tager hovedpersonens søn en overdosis heroin og dør af det. Scenen fokuserer på sønnens øjne i dødsøjeblikket og hans sølle tilstand i bunden af en trappeskakt og i dødsøjeblikket krydsklippes frem og tilbage mellem ham og hans intetanende mor. Da scenen ikke er grafisk udpenslet vurderes det, at kun børn under 11 år vil kunne blive skræmt.
Dansk titel Rastløs
Original titel Rastløs
Instruktør Asger Krøjer Kallesøe
Producer Maja Dyekjær
Produktionsland Danmark
Produktionsselskaber Fago Film
Dansk distribution Det Danske Filminstitut
Vurderingsdato 07.12.2015
Online release 18.12.2015
Synopsis 44-årige Tinna, der er eksmisbruger, har været igennem et veloverstået behandlingsforløb og vil nu vende om på sit liv. Hendes søn, Martin, der også er misbruger, sover på hendes værelse på halvvejshjemmet, hvor hun bor. Da Tinna mod al forventning får et arbejde på en café, beslutter hun at smide sin søn ud. Tinna prøver at passe ind på arbejdet, mens hendes søn plager hende om at sove hos hende, fordi han ikke har andre steder at gå hen. Martin møder op på caféen og de to har et opgør, der får skæbnesvangre følger.