Ronja Røverdatter

Goro Miyazaki, Japan, 2018

642 min.

Aldersgrænse Frarådes børn under 7 år
Vurdering Serien er overordnet roligt fortalt, har en følelsesladet, poetisk stemning og foregår i et eventyrunivers med hekse og andre overnaturlige væsner. Den indeholder scener og længere passager af dramatisk karakter, hvor blandt andet børnene, der er seriens hovedfigurer, er i overhængende fare. I en scene er Ronja som lille pige alene i naturen, hvor hun omringes af skræmmende væsner med glødende røde øjne. I en passage af længere varighed sidder Ronja fast i et snelandskab, hvor hun er i fare for at dø af kulde. Hun forestiller sig sin fars sorg over at miste hende, og hun græder ved tanken om aldrig at skulle se sine forældre igen. I samme passage opsøges Ronja desuden af en uhyggeligt udseende heks, der bl.a. truer med at flænse og flå hende. Desuden dvæler serien i passager ved hovedfiguren Ronjas intense og komplekse følelser i forhold til faderen, der på et tidspunkt slår hånden af hende. Da seriens hovedfigurer imidlertid altid reddes ud af de farlige situationer og da det hele foregår i et animeret eventyrunivers, vurderes serien kun at kunne skræmmende på børn under 7 år.
Dansk titel Ronja Røverdatter
Original titel Ronja, the robber's Daughter
Instruktør Goro Miyazaki
Produktionsland Japan
Produktionsselskab SF Studios
Dansk distribution SF Studios
Vurderingsdato 16.10.2017
Synopsis En stormfuld nat, mens tordenen buldrer, og skovheksene hyler, slår lynet ned i Mattisborgen og deler den i to. På denne tumultariske nat kommer en lille pige til verden, røverhøvdingen Mattis’ datter. Hun får navnet Ronja. Ronja vokser op i Mattis, Lovis og røvernes opmærksomme varetægt, og da hun bliver stor nok, får hun lov til at forlade borgen og gå på opdagelse i den store skov. Hun opdager snart, at den kan være lige så skræmmende, som den kan være smuk og vidunderlig. En dag møder hun en dreng ved navn Birk, Borkas søn, som er flyttet ind i den del af borgen, der ligger på den anden side af den sprække, som de kalder for Helvedesgabet. Ronja og Birk bliver venner, men det bliver et kompliceret venskab, for deres familier er bitre fjender.
Afsnit: 1. Uvejrsbarn; 2. Første tur i skoven; 3. Skoven, stjernerne og grådværgene; 4. Hvem er det, der fløjter?; 5. Fjender på borgen; 6. Borkas frækhed; 7. De underjordiskes sang; 8. Efterår i Mattisskoven; 9. Ronja sidder fast i et hul i sneen; 10. Løftet om at blive bror og søster; 11. I al hemmelighed; 12. En fløjten under jorden; 13. Storrengøring hos Mattisrøverne; 14. Forårskådhed; 15. Den evige strid, del 1; 16. Den evige strid, del 2; 17. De to flytter ud; 18. Der gemmer sig noget i grotten; 19. Kniven er væk. 20. Vildhestene; 21. Bratfaldet og skovheksene; 22. Kun den her sommer; 23. Livet er noget som man skal passe godt på; 24. Vilddyrskampen; 25. En stærk røverbande; 26. Forårsskriget.