Run All Night

Jaume Collet-Serra, USA, 2015

114 min.U/Spillefilm

Aldersgrænse Tilladt for børn fra 15 år
Vurdering Filmen har en mørk, alvorlig og konfliktfyldt grundstemning. Gennem hovedpersonerne skildres en trøstesløs og ulykkelig tilværelse præget af vrede og vold, og der er mange ubehagelige scener, hvor mennesker slås brutalt ihjel. I én scene kommer to mænd i voldsom slåskamp på et offentligt toilet, man ser den ene banke den andens hoved hårdt ind i fliserne gentagende gange, og scenen ender, da en af mændene kvæles med et håndklæde. I en anden scene dolkes en mand mange gange i ryggen, man ser i nærbillede kniven gå ind og ud af ryggen, og man hører den svuppende lyd af blod samt offerets smerteråb. I en tredje scene slås to mænd i en brændende lejlighed, den ene mand får ansigtet presset op mod en glødende væg, og man ser efterfølgende hans ødelagte, vansirede ansigt. På grund af mængden og længden af de voldelige scener samt filmens triste og barske grundstemning, vurderes det, at den kan virke skræmmende på de yngste i aldersgruppen 11-15 år, og den får derfor en 15-årsgrænse.
Dansk titel Run All Night
Original titel Run All Night
Instruktør Jaume Collet-Serra
Produktionsland USA
Produktionsselskab Energy Entertainment
Dansk distribution Filmcompagniet - SF Film, Warner og Twentieth Century Fox
Vurderingsdato 13.03.2015
Dansk biografpremiere 16.04.2015
Synopsis Brooklyn-gangsteren og lejemorderen Jimmy Conlon, tidligere kendt som "The Gravedigger" har set bedre tider. Hans bedste ven gennem mange år er mafiabossen Shawn Maguire. Jimmy, nu 55 år, hjemsøges af sin fortid - såvel som af en stædig politidetektiv, der i 30 år altid har været et skridt efter Jimmy. På det seneste finder Jimmy sin eneste trøst i bunden af et whiskeyglas. Men da Jimmys søn, Mike, bliver et offer må Jimmy tage et valg. Mafiafamilien, som han dengang valgte eller hans rigtige familie, som han forlod for længe siden. Den eneste måde, Jimmy måske kan gøre op med fortidens fejltagelser, er ved at holde sin søn væk fra samme skæbne, som Jimmy selv ved han kommer til at stå ansigt til ansigt med - nemlig den gale ende af pistolen. Nu har Jimmy kun én nat til at finde ud af, hvor hans loyalitet ligger, og om han endelig kan råde bod på fortiden.