Sausage Party

Greg Tiernan, USA, 2016

89 min.U/SpillefilmAnimation

Aldersgrænse Tilladt for børn fra 11 år
Vurdering Animationsfilmen har en gennemgående humoristisk tone præget af en stærkt seksualiseret dialog. I en allegorisk form beskrives menneskelige fænomener gennem levendegjorte fødevarer i et varehus. I animationsfilmens tilsyneladende lette form, behandles alvorlige emner som religion, seksuel orientering, narkomani, krige, lemlæstelse, drab og voldtægt. Det seksuelle beskrives i filmens forløb i stadigt mere eksplicitte billeder for at ende i et længerevarende masse-sex-orgie.
Imidlertid formildes voldsscenerne af, at de foregår i et urealistisk animeret univers. På samme måde vises de seksuelle handlinger ikke med menneskelige kroppe, men med "levende" madvarer. Det vurderes derfor, at filmen kun kan virke skræmmende eller grænseoverskridende på børn under 11år.
Dansk titel Sausage Party
Original titel Sausage Party
Instruktør Greg Tiernan
Produktionsland USA
Produktionsselskab Annapurna Pictures
Dansk distribution United International Pictures
Vurderingsdato 26.08.2016
Dansk biografpremiere 08.09.2016
Synopsis “Sausage Party” er den første ‘forbudt for børn’ mainstream computer animerede voksentegnefilm nogensinde, og den vil med garanti ændre dit forhold til … pølser… for altid! En dag leder den eventyrlystne hotdogpølse, Frank, en gruppe af sine bedste venner fra Shopwell’s supermarked ud i verden på jagt efter sandheden om deres eksistens og søgen efter viden om, hvad der i virkeligheden sker, når de bliver udvalgt til at forlade supermarkedets trygge hylder.