The Selfish Giant

Clio Barnard, Storbritanien, 2013

91 min.SpillefilmU/Spillefilm

Aldersgrænse Tilladt for børn over 11 år
Vurdering Filmen har en vemodig grundstemning. Den indeholder scener fra et trøstesløst miljø, med skænderier, mobning og en hårdhændet behandling af børn. I en scene truer en mand med at kvæste hånden på en dreng. I en anden scene rammes en dreng af en ulykke med elektricitet. Da de voldsomme scener er kortvarige og ikke fremstilles detaljeret, vurderes det at filmen kun vil kunne virke skræmmende på børn under 11 år.
Dansk titel The Selfish Giant
Original titel The Selfish Giant
Instruktør Clio Barnard
Producer Tracy O'Riordan
Produktionsland Storbritanien
Produktionsselskab Moonspun Films
Dansk distribution Angel Films
Vurderingsdato 05.03.2014
Dansk biografpremiere 24.04.2014
Synopsis I et fattigt engelsk forstadsmiljø danner de to skolekammerater Arbor og Swifty et umage venskab. Arbor er en oprørsk, højtråbende og hyperaktiv dreng, mens den fysisk større Swifty er mere reserveret og velovervejet. De to venner udgør et solidt partnerskab, hvor Swiftys størrelse gør ham til en kompetent
arbejder, mens Arbors målrettethed er kilden til de to drenges bestræbelser på at tjene penge ved at samle skrot til den skumle skrothandler Kitten. De to drenges venskab udfordres, da Swiftys evner inden for hestevæddeløb imponerer Kitten. Efterhånden som jalousien rammer Arbor, begynder det skrøbelige bånd, der binder de to venner til hinanden, at smuldre.