Self/less

Tarsem Singh, USA, 2015

117 min.U/Spillefilm

Aldersgrænse Tilladt for børn fra 11 år
Vurdering Filmen har et hektisk og actionpræget tempo og indeholder flere scener med forfølgelse, slagsmål og drab. I indtil flere scener skildres relativt voldsomme slagsmål hvor personer angiveligt slås ihjel og i en scene ser man endvidere en skurk blive slået ihjel med en flammekaster. I disse scener er lyden relativt udpenslet, mens billedsiden til gengæld er mindre detaljeret. Endvidere er det primært relativt anonyme skurke, der udsættes for voldsomhederne, mens filmens centrale personer forbliver fysisk og følelsesmæssigt uskadte. Filmen vurderes derfor kun til at virke skræmmende på børn under 11 år.
Dansk titel Self/less
Original titel Self/less
Instruktør Tarsem Singh
Produktionsland USA
Produktionsselskab Endgame Entertainment
Dansk distribution United International Pictures
Vurderingsdato 23.07.2015
Dansk biografpremiere 20.08.2015
Synopsis Milliardær og indrustrimanden Damian by Albright (Ben Kingsley) har altid været en sand mester i forretningslivet og på ypperste vis forstået at læse magtspillet fra sine kontorer i New York. Forholdet til datteren er nærmest ikke eksisterende på grund af hendes aktivistiske og politiske virke. Hans eneste rigtige ven er Martin O’Neil, som han har kendt hele livet og som også fungerer som hans højre hånd. Livet er dog på de fleste områder, som Damian ønsker, det skal være, lige indtil han får den dramatiske besked om, at han lider af en uhelbredelig kræftsygdom. Da han hører om en ny og eksperimenterende operation kaldet ”shedding”, beslutter han sig for at gennemføre den, og kan snart se frem til et helt nyt liv, som for evigt vil være forandret. At det også skal blive en kamp på liv og død, havde Damian dog ikke kunne forudse.