The Shallows

Jaume Collet-Serra, USA, 2016

86 min.U/Spillefilm

Aldersgrænse Tilladt for børn fra 15 år
Vurdering Filmen har en spændingspræget og angstfyldt grundstemning. Den indeholder mange blodige scener, hvor mennesker jages, lemlæstes og spises af en haj. Hovedpersonen befinder sig i store dele af filmen i en håbløs og desperat situation, og i mange scener er hun ved at blive spist af en enorm menneskeædende haj.
I en scene ses en lemlæstet person kravle op af vandet, mens hans underkrop bliver liggende i vandkanten, og i adskillige andre scener dvæles der ved blodige sår. Det vurderes, at filmen kan virke skræmmende på børn og unge under 15 år.
Dansk titel The Shallows
Original titel The Shallows
Instruktør Jaume Collet-Serra
Produktionsland USA
Produktionsselskab Columbia Pictures
Dansk distribution United International Pictures
Vurderingsdato 27.06.2016
Dansk biografpremiere 18.08.2016
Synopsis Efter at have mistet sin mor, forsøger den unge medicinstuderende, Nancy Adams at bearbejde sin sorg med ensomhed og fordybelse. Så stik imod al fornuft tager hun alene ud for at surfe i den meget øde og afsides bugt, der var hendes mors absolutte yndlingssted i hele verden. Derude er der kun hende, bølgerne og ingen andre mennesker så langt øjet rækker. Men under overfladen venter rædslen i skikkelse af en gigantisk hvidhaj, der også har gjort krav på bugten med dens uudtømmelige spisekammer. Og lige nu har den udset sig Nancy på surfbrættet, oppe på overfladen… Efter det totalt uventede, chokerende og ekstremt voldsomme angreb fra dybet lykkes det Nancy at redde sig op på en lille stykke forrevet klippe, der lige akkurat rækker op over overfladen midt i bugten. I første omgang er hun lykkelig for at have overlevet, men hun er såret og til trods for, at hun kun er 180 meter fra kysten, vil hun ikke have en chance, hvis hun vover sig ud i vandet og forsøger at nå stranden.