The Shape of Water

Guillermo del Toro, USA, 2018

123 min.U/Spillefilm

Aldersgrænse Tilladt for børn fra 15 år
Vurdering Filmen har i begyndelsen en overvejende let og varm grundstemning, som imidlertid bliver tiltagende urovækkende eller lettere uhyggelig, som fortællingen skrider frem. Den indeholder flere blodige scener, og scener hvor hovedfigurer mishandles. I én urovækkende scene ser man en mand, som kommer vaklende med blod på kroppen, og i en anden meget blodig scene tortureres en mand, som netop er blevet skudt. I en tredje ubehagelig scene ser man en mand, som på brutal vis brækker to dysfunktionelle fingre af sin ene hånd. Selvom filmen indeholder elementer af eventyr og positiv forløsning, vurderes den på grund af realismen at kunne virke skræmmende på de yngste børn i aldersgruppen 11-15, og den får derfor en 15års-grænse.
Dansk titel The Shape of Water
Original titel The Shape of Water
Instruktør Guillermo del Toro
Produktionsland USA
Produktionsselskab Fox
Dansk distribution Nordisk Film Distribution A/S
Vurderingsdato 08.11.2017
Dansk biografpremiere 22.02.2018
Synopsis I regeringens skjulte laboratorium arbejder den ensomme og stumme Elisa. Hendes liv ændres drastisk, da hun sammen med sin kollega Zelda opdager et hemmeligt eksperiment.