Skammerens datter

Kenneth Kainz, Danmark, 2015

96 min.DK/SpillefilmFantasyBørnefilm

Aldersgrænse Tilladt for børn fra 11 år
Vurdering Filmen har en spændingsladet grundstemning og indeholder flere dramatisk scener, hvor mennesker forfølges af drager, bliver slået ihjel eller udsættes for andre farer. I en scene er en mand ved at kvæle en pige, i en anden truer en gammel kvinde, der ligner en død, pludseligt en pige med en kniv, og i en tredje scene er et barn ved at brænde inde i et hus. I flere scener ser en pige med overnaturlige evner ind i andre menneskers sjæle. Her ser hun urovækkende og fragmentariske hændelser fra menneskers liv, som de skammer sig over. Da filmen foregår i et eventyrligt middelalderunivers, og da filmens hovedkarakterer langt hen ad vejen er handlekraftige, vurderes det, at filmen kun vil kunne virke skræmmende for børn under 11 år.
Dansk titel Skammerens datter
Original titel Skammerens datter
Instruktør Kenneth Kainz
Producent Nina Lyng, Eva Juel Hammerich
Produktionsland Danmark,Norge,Tjekkiet,Island,Sverige,Finland
Produktionsselskab Nepenthe Film, Nordisk Film Distribution A/S
Dansk distribution Nordisk Film Distribution A/S
Tekniske data Widescreen, Dolby 5.1
Vurderingsdato 09.03.2015
Dansk biografpremiere 26.03.2015
Synopsis Dina, Skammerens Datter, har til sin store fortrydelse arvet sin mors overnaturlige evner. Hun kan se direkte ind i andre menneskers sjæl og få dem til at skamme sig over alle de dårlige ting, de har gjort. Når den retmæssige arving til Fyrstetronen uretmæssigt anklages for en række horrible mord, lokkes Dinas mor til Dunark under falske forudsætninger, for at få ham til at bekende. Men da hun nægter at misbruge sine evner og få en uskyldig dømt, bliver hun taget til fange. Det er nu op til Dina at finde sandheden om mordene og snart hvirvles hun ind i et blodigt magtopgør med livet som indsats. I en semi-realistisk, middelalderlig, fantasy verden, kastes Dina og hendes familie ud i et hæsblæsende eventyr med drager og magi i forsøget på at indsætte den retmæssige arving til fyrstedømmet i Dunark på tronen.