Dobbeltspil

Kenneth Branagh, USA, 2007

89 min.U/Spillefilm

Aldersgrænse Tilladt for børn fra 11 år
Vurdering Filmen er en psykologisk thriller, hvor spændingen hovedsageligt opbygges gennnem dialogen mellem de to hovedpersoner. Der er dog flere dramatiske optrin. I en scene trues en person med en kniv; i andre trues der med skydevåben. I to scener ses en person blive skudt og myrdet. Idet filmen er fortalt i et roligt tempo, og da de filmiske virkemidler er afdæmpede, vurderes filmen til kun at kunne virke skræmmende på børn under 11 år.
Dansk titel Dobbeltspil
Original titel Sleuth
Instruktør Kenneth Branagh
Producent Jude Law, Simon Halfon, Tom Sternberg, Marion Pilowsky, Kenneth Branagh, Simon Moseley
Produktionsland USA,Storbritannien
Produktionsselskab Timnick Films
Dansk distribution Buena Vista International
Tekniske data 2421 meter, Panavision, Deluxe, Dolby, Sony Dynamic Digital Sound
Vurderingsdato 16.11.2007
Dansk biografpremiere 30.11.2007
Synopsis En velhavende krimiforfatter, Andrew Wyke, mødes i sit smagfuldt moderne indrettede hjem med en ung arbejdsløs skuespiller, Milo Tindle, med hvem han kun har en ting til fælles: Wykes kone. Den unge mand er kommet for at bede ham gå med til en skilsmisse, men forfatteren holder på sit. Men kvinden, som de strides om, er vant til et liv i luksus, hvilket den unge mand ikke kan betale for, og den ældre mand bestemt ikke har lyst til at betale for. Men Wyke er ikke uvillig til at ændre opfattelse, hvis Tindle vil gøre ham en lille tjeneste. Han skal blot medvirke til et lille uskyldigt bedrag, så kan de alle leve lykkeligt til deres dages ende. Som aftenen udvikler sig, kan den ende komme før de aner det for en af parterne.
Kommentar Målgruppe: Unge og voksne.