Bigfoot Junior

Jeremy Degruson, Ben Stassen, Belgien, 2017

91 min.U/SpillefilmBørnefilm, Animation, Familiefilm

Aldersgrænse Frarådes børn under 7 år
Vurdering Filmen har en gennemgående actionfyldt stemning med en humoristisk undertone. Der er dog også scener med voldsomt indhold: Flere gange følger vi hæsblæsende forfølgelser. Hovedpersonen bliver mobbet af en gruppe jævnaldrende. En mand ses med ild i håret. Personer trues med skydevåben. En bjørn rejser sig brølende og truer. To gange ses en person falde fra stor højde, og en tid tror vi, at han er død. En person ses spærret inde i en bil fanget i en skovbrand. Da det voldsomme imidlertid ikke er udpenslet, da filmens hovedperson er handlekraftig, og da handlingen udspiller sig i et animeret univers, vurderes det, at filmen kun vil kunne virke skræmmende på børn under 7 år.
Dansk titel Bigfoot Junior
Original titel The Son of Bigfoot
Instruktør Jeremy Degruson, Ben Stassen
Produktionsland Belgien,Frankrig
Produktionsselskab StudioCanal
Dansk distribution SF Studios
Vurderingsdato 06.07.2017
Dansk biografpremiere 27.07.2017
Synopsis Den 13-årige Adam er lidt af en særling, og han ønsker brændende at løse mysteriet om sin fars forsvinden. Han kaster sig derfor ud i en vild rejse og opdager, at hans far er ingen ringere end den legendariske Bigfoot. Faren har gemt sig i skovene i årevis for at beskytte sig selv og familien mod HairCo. - et ondt selskab, som vil eksperimentere med Bigfoots særlige DNA. Adam finder ud af, at han også har farens særlige superkræfter, men HairCo. er i hælene på dem, så Adam og Bigfoot får knap tid til at lære hinanden at kende, før de befinder sig i fare igen.