Spectre

Sam Mendes, USA, 2015

148 min.SpillefilmU/Spillefilm

Aldersgrænse Tilladt for børn fra 11 år
Vurdering Filmen har en intens og spændingsfyldt grundstemning, og den indeholder talrige scener med langvarige forfølgelser, slagsmål, skyderier og likvideringer. To scener er mere voldsomme. I den ene af disse scener ses en mand få øjnene presset ind af en lejemorder, for derefter at få halsen drejet om så han dør. I en anden scene ses en af filmens hovedpersoner være spændt fast til en operationsstol og blive boret i ansigtet med små, spidse bor. Begge scener er dog ikke særligt blodigt udpenslede, samt de forløses hurtigt med action, hvor filmens hovedfigurer på positiv vis klarer skærene. Da filmens handling foregår i et tydeligt actionfilmsunivers, hvor de gode sejrer til sidst, vurderes de mere voldelige scener alligevel kun at ville kunne virke skræmmende på børn under 11 år.
Dansk titel Spectre
Original titel Spectre
Instruktør Sam Mendes
Produktionsland USA,Storbritanien
Produktionsselskab B24
Dansk distribution SF Studios
Vurderingsdato 26.10.2015
Dansk biografpremiere 30.10.2015
Synopsis 'Spectre' begynder med James Bond på en uautoriseret solomission i Mexico, der efterlader dele af hovedstaden i ruiner.

MI6 er alt andet end begejstrede for agentens rebelske adfærd, og den hæderkronede afdeling er samtidig i fare for at blive nedlagt til fordel for et globalt overvågningssystem.

Bond får karantæne, men det afholder ikke den egenrådige agent fra at fortsætte sin mission. En hemmelig besked fra den tidligere M bringer ham på sporet af en italiensk enke og et forbrydersyndikatet med stor indflydelse på verdens magtbalance. Syndikatet, der kalder sig SPECTRE, bliver ikke kun Agent 007’s hidtil største udfordring. Det trækker også tråde til James Bonds fortid.