Spy

Paul Feig, USA, 2015

117 min.U/Spillefilm

Aldersgrænse Tilladt for børn fra 11 år
Vurdering Filmen har en action- og spændingspræget grundstemning, som i mange tilfælde ledsages af humor og komik. Der er dog adskillige voldsomme kampscener, hvor man ser mennesker blive sparket, slået, skudt og dræbt. I én scene falder en mand ned fra en afsats og spiddes først med en lang genstand og dernæst med en kniv. I en anden scene drikker en mand en giftig drink, han falder om og man ser hans strube ætses indefra. I en tredje, meget langvarig scene har to kvinder et voldsomt slagsmål i et køkken, og man ser den ene kvinde få en kniv stukket langsomt gennem hånden, hvorefter hun selv trækker den ligeså langsomt ud igen. Da filmen indeholder mange humoristiske og positive forløsninger, vurderes den kun at kunne virke skræmmende på børn under 11 år.
Dansk titel Spy
Original titel Spy
Instruktør Paul Feig
Produktionsland USA
Produktionsselskab Feigco Entertainment
Dansk distribution Filmcompagniet - SF Film, Warner og Twentieth Century Fox
Vurderingsdato 06.05.2015
Dansk biografpremiere 04.06.2015
Synopsis Susan Cooper er CIA-analytiker og kvinden der styrer teknikken og guider agenter, når bureauets farligste missioner skal føres ud i livet. Samtidig er hun hemmeligt forelsket i sin super charmerende agentkollega, og da han forsvinder og en anden agents identitet bliver bragt i fare, får hun endelig muligheden for at blive undercover agent i den virkelige verden. Hendes mission er at infiltrere en farlig våbenhandlers underverden og forhindre en global katastrofe - hvilket naturligvis ikke går helt efter planen... Særligt fordi en anden agent mener, at han er meget mere passende til missionen end Susan Cooper!