Teenage Mutant Ninja Turtles: Out of the Shadows

Dave Green, USA, 2016

112 min.U/SpillefilmBørnefilm

Aldersgrænse Tilladt for børn fra 11 år
Vurdering Filmen har en dramatisk og hektisk grundstemning med kun få rolige pauser. Den indeholder mange voldsomme kampscener og scener med uhyggelige forvandlinger og monstre, som truer hovedfigurerne. I flere scener ser man fx en ondsindet, alienagtig, blækspruttefigur, som bor i maven på en robot. I én lang scene ses en biljagt, hvor mange biler forulykker og bryder i brand, og hvor mennesker kommer til skade. I en anden voldsom scene styrter et fly ned, og man ser, hvordan det smadres samtidig med, at hovedfigurerne slynges rundt og kæmper for deres liv. Da fortællingen foregår i et urealistisk univers, da hovedfigurerne er fantasivæsener, og da filmen også indeholder humor og positive forløsninger, vurderes den kun at kunne virke skræmmende på de yngste børn i aldersgruppen 11-15, og den får derfor en 11års-grænse.
Dansk titel Teenage Mutant Ninja Turtles: Out of the Shadows
Original titel Teenage Mutant Ninja Turtles: Out of the Shadows
Instruktør Dave Green
Produktionsland USA
Produktionsselskab Gama Entertainment Partners
Dansk distribution United International Pictures
Vurderingsdato 02.06.2016
Dansk biografpremiere 02.06.2016
Synopsis De fire Teenage Mutant Ninja Turtles er tilbage i deres skjul i New Yorks kloakker, og deres ven, reporteren April O'Neil, har hjulpet dem med at sprede en falsk historie, der giver andre æren for at have besejret den onde Shredder. Men mens det er lykkedes skildpadderne at genopbygge deres underjordiske tilholdssted, foretager ninjaerne i Foot Klanen en dristig befrielsesaktion, der sætter Shredder fri. Han allierer sig med det onde geni Baxter Stockman og med den fremmede intelligens kendt som Krang. Leonardo, Raphael, Donatello og Michelangelo går gennem alle de kriser og konflikter, som hører en teenagetilværelse til, men må samtidig tage sig sammen til endnu engang at redde New York. Denne gang både med hjælp fra April og fra selvtægtsmanden Casey Jones.