Ten canoes

Rolf De Heer, Australien, 2006

92 min.U/Spillefilm

Aldersgrænse Tilladt for børn fra 11 år
Vurdering Historien er fortalt i et roligt tempo med afdæmpede filmiske virkemidler. I flere scener kæmper indfødte stammer mod hinanden og flere personer dør af dybe og blodige spydstik. I en scene ligger en person ned mens han bliver stukket flere gange med et spyd. Endelig bliver en person kidnappet af en fremmed stamme. Da skildringen foregår i en anden tid og i en kultur der ligger langt fra en dagligdags realisme vurderes det, at filmen kun vil kunne virke skræmmende på børn under 11 år.
Dansk titel Ten canoes
Original titel Ten canoes
Instruktør Rolf De Heer
Producent Rolf De Heer, Julie Ryan
Produktionsland Australien
Produktionsselskab Fandango Australia
Dansk distribution Camera Film
Tekniske data Widescreen, Atlab, Dolby digital stereo
Vurderingsdato 24.10.2007
Dansk biografpremiere 02.11.2007
Synopsis En ung mand spørger en ældre til råds om kærligheden. Som svar fortæller den ældre en historie om aboriginernes mytiske oprindelse. Denne fortælling tager over, og afstikkere og sidehistorier hvirvler tilskueren ind i et univers af begær, kærlighed, hævn, flerkoneri og mystik. Vi følger en stamme bygge kanoer og sejle på jagt, alt imens de diskuterer mændenes seksuelle formåen og prutteri under jagt.