Terminator Salvation

McG, USA, 2009

115 min.U/Spillefilm

Aldersgrænse Tilladt for børn fra 15 år
Vurdering Filmen har en udpræget dyster og truende stemning, og består hovedsageligt af voldsomme actionscener med fx intense bilforfølgelser, eksplosive kampe med faretruende robotter og halsbrækkende helikopterstyrt. At de voldsomme scener afløser hinanden hurtigt, er med til at det meget høje spændingsniveau fastholdes uden ret mange ophold filmen igennem. Foruden en markant voldsom lydside, anvendes der også talrige chokeffekter, hvor fx sagesløse ofre pludseligt og brutalt fanges af kæmperobotter. Flere af de intense kampscener og scener med helikopterstyrt er endvidere filmet, så det for publikum er som at være midt i det krigskaoset selv. På den baggrund vurderes filmen at kunne virke skræmmende på børn og unge under 15 år.
Dansk titel Terminator Salvation
Original titel Terminator Salvation
Instruktør McG
Producent Moritz Borman, Derek Anderson, Victor Kubicek, Jeffrey Silver
Produktionsland USA,Tyskland,Storbritannien
Produktionsselskab The Halcyon Company
Dansk distribution Walt Disney Studios Motion Pictures, Denmark
Tekniske data 3142 meter
Vurderingsdato 15.05.2009
Dansk biografpremiere 04.06.2009
Synopsis Året er 2018. Den yderste Dag er kommet, gået og har efterladt civilisationen, som vi kendte den, i ruiner. En hær af Terminators hersker nu i den post-apokalyptiske verden, hvor de dræber eller indsamler de få overlevende mennesker. Men de overlevende har organiseret sig i en modstandsbevægelse, der skjuler sig under jorden, hvorfra de lynhurtigt slår til mod den ellers totalt overlegne fjende. Terminatorne styres af det kunstige overvågningssystem, Skynet, der 14 år tidligere udviklede selvbevidst intelligens, hvorefter det helt uden varsel vendte sig mod sine skabere og udløste den atomare udslettelse mod den uforberedte klode. Kun én mand forudså katastrofen; en mand, hvis liv er tæt forbundet med menneskehedens skæbne, John Connor, der sammen med de andre overlevende nu står overfor den mørke fremtid, som han hele sit liv er blevet advaret imod. Men noget uforudset har rystet hans tro på, at menneskeheden har en chance for at vinde den ulige krig.