Testamentet

Christian Sønderby Jepsen, Danmark, 2011

86 min.DK/Dokumentarfilm

Aldersgrænse Tilladt for børn fra 15 år
Vurdering Filmen har i perioder en stemning præget af sorg og voldsomme følelsesmæssige konflikter og rummer adskillige scener med narko- og alkoholmisbrug, familieopgør samt scener med et seksuelt indhold. I adskillige scener ser man personer ryge hash, marihuana og sniffe kokain. I en sekvens følger man, hvordan en af filmens hovedpersoner bliver hjemløs og fuldkommen desillusioneret pga. ukontrolleret misbrug, løgne og familiekonflkiter. I en længere scene modtager en voksen søn en sms fra sin far, hvor han slår hånden af ham, hvorefter han i sorg og desperation foretager en rituel afbrænding af sit hår og et kors. Filmen indeholder desuden flere klip med nøgenhed og et eksplicit seksuelt indhold. I et af disse klip, hvor der også vises eregerede kønsorganer, ser man en thailandsk prostitueret give en ung mand et blowjob. Der er dog intet kynisk eller pornografisk ved skildringen. Filmen er en dokumentarfilm, fortalt uden brug af voldsomme effekter på billed- og lydsiden, men den realistiske stil underbygger filmens tunge tematik, således at den bliver meget følelsesmæssigt indtrængende. Da de eksplicitte seksuelle scener samtidig ikke er alderssvarende for mindre børn og derfor kan virke voldsomt følelsesmæssigt grænseoverskridende, vurderes det, at filmen vil kunne være skadelig og uegnet for børn og unge under 15 år.
Dansk titel Testamentet
Original titel Testamentet
Instruktør Christian Sønderby Jepsen
Producent Julie E. Pedersen
Produktionsland Danmark
Produktionsselskab Copenhagen Bombay
Dansk distribution DOXBIO
Tekniske data Farve, Tone
Vurderingsdato 18.01.2012
Dansk festivalpremiere 04.11.2011, Grand, CPH:DOX
Dansk biografpremiere 01.02.2012
Synopsis Henrik har store problemer. Hans kæreste er skredet, hans stof-og alkoholmisbrug er helt ude af kontrol og han er i dyb gæld. Da alt er allermest dystert og hans problemer synes uovervindelige, bliver en dør tilet nyt liv åbnet. Henriks velhavende bedstefar dør og efterlader ham en formue. Men løftet om penge gør at en sand krig bryder ud i Henrik's familie og mange års svigt og forræderi bliver afsløret.