Thanks for Sharing

Stuart Blumberg, USA, 2012

112 min.U/Spillefilm

Aldersgrænse Tilladt for børn fra 15 år
Vurdering Filmen har en følelsesladet grundstemning. Den indeholder en del voldsomme scener med mennesker i stor affekt. I en scene udvikler et ophedet familieskænderi sig til et voldeligt overfald. I en anden scene ses en uligevægtig pige der beder om at blive slået, slår sig selv, og bryder grædende sammen, hvorefter hun forsøger at begå selvmord. Derudover indeholder filmen en række sex- og onaniscener, der alle er knyttet til hovedfigurernes tvangsprægede sexsualitet. Filmen har flere steder en lun, humoristisk tilgang til emnet, men da det hele foregår i et voksenunivers præget af ukontrolabel, selvdestruktiv adfærd, vurderes det at filmens tematik vil virke uforståelig og skræmmende på børn, især i 11-12 årsalderen. Filmen får derfor en 15-års grænse.
Dansk titel Thanks for Sharing
Original titel Thanks for Sharing
Instruktør Stuart Blumberg
Producent Miranda De Pencier, David Koplan, Bill Migliore, Leslie Urdang, Dean Vanech
Produktionsland USA
Produktionsselskab Class 5 Films
Dansk distribution Scanbox
Vurderingsdato 10.09.2013
Dansk biografpremiere 14.11.2013
Synopsis Adam har netop krydset 5-års dagen for at holde drifterne under kontrol som kureret sex-afhængig og beslutter sig for at date igen, da han møder Phoebe, som han indleder en heftig flirt med. Phoebe, der har sine egne fikseringer at slås med, falder hurtigt for Adam, men kan hun nogensinde lære at acceptere hans fortid? I 12-trins programmet for sex-afhængige møder Adam frisøren Dede, nørden Neil, men det er svært at være venner med det modsatte køn, når sex hidtil har ødelagt alle ens relationer. Mike er mentor for Adam og har holdt sig på måtten i over et årti, men så snart der er problemer i familien, dukker hans impulser op og truer med at ødelægge alt.