That's My Boy

Sean Anders, USA, 2012

116 min.U/Spillefilm

Aldersgrænse Tilladt for børn fra 11 år
Vurdering Filmen har gennemgående en humoristisk og seksualiseret stemning og indeholder adskillige scener med slagsmål, seksualiseret sprog og seksuelle handlinger, heraf flere med et soft-pornoficeret udtryk. I en scene ser man en mand onanere under dynen til et fotografi. I en anden scene får en mand oralsex på en parkeringsplads. I en scene dvæles der flere gange ved en stor penis, der inde i et par underbukser befinder sig over en persons ansigt under en slåskamp. I en scene opdages to voksne søskende, mens de har samleje i en seng. I flere scener ser man desuden strippere danse med nøgne bryster på en stripbar, mens et selskab af mænd fejrer en orgiastisk polterabend. Fremstillingen er meget seksualiseret, men der vises ingen nøgne kønsorganer eller detaljer fra seksuelle handlinger. Det vurderes derfor, at filmen kun vil kunne virke skræmmende eller grænseoverskridende på børn under 11 år.
Dansk titel That's My Boy
Original titel That's My Boy
Instruktør Sean Anders
Producent Allen Covert, Jack Giarraputo, Heather Parry, Adam Sandler
Produktionsland USA
Produktionsselskab Columbia Pictures
Dansk distribution Walt Disney Company Nordic, Walt Disney Studios Motion Pictures, Denmark
Vurderingsdato 08.08.2012
Dansk biografpremiere 23.08.2012
Synopsis Allerede som teenager blev Donny far til en søn, Todd, som han troede han gjorde hvad han kunne for at passe og opdrage som enlig far, til og med Todds 18 års fødselsdag. Men i virkeligheden havde Todd en meget traumatisk barndom. Mange år senere, efter de ikke har haft nogen kontakt overhovedet i den mellemliggende periode, bryder Todds verden uden varsel totalt sammen aftenen før hans livs lykkeligste dag, hvor han skal giftes med den smukke Jamie. For pludselig dukker Donny op og er ikke lige sådan at slippe af med igen. Han forsøger desperat at opføre sig som den fortabte far og genvinde Todds respekt, men det går hurtigt op for ham, at det ikke er helt lige til at undskylde og kompensere for en ussel barndom på et par timer.