Teorien om alting

James Marsh, Storbritannien, 2014

123 min.U/Spillefilm

Aldersgrænse Frarådes børn under 7 år
Vurdering Filmen har en let og positiv grundstemning, som dog enkelte steder brydes af alvorsfulde, knugende og let dramatiske scener. I én scene snubler og falder filmens hovedfigur, og man ser i slow motion hans ansigt ramme asfalten, hvorefter han ligger bevidstløs på jorden. I en anden, knugende scene forsøger samme hovedfigur hjælpeløst at kravle op af en trappe, hvor hans lille søn står og ser ned på ham. Endelig er der en let dramatisk scene, hvor hovedpersonen får et ildebefindende, spytter blod og bæres væk på en båre, hvorefter han ses på hospitalet i koma med slanger i munden. Da filmen er roligt fortalt, da den grundlæggende stemning er varm og kærlig, og der kun er ganske få let dramatiske scener, vurderes filmen kun at kunne virke skræmmende på børn under 7 år.
Dansk titel Teorien om alting
Original titel The Theory of Everything
Instruktør James Marsh
Produktionsland Storbritannien
Produktionsselskab Working Title Films
Dansk distribution United International Pictures
Vurderingsdato 16.01.2015
Dansk biografpremiere 26.02.2015
Synopsis Det handler om tid. For eksempel den tid, den 21-årige Stephen får at vide, han har tilbage at leve i, da han får diagnosen MND, der langsomt, men sikkert vil berøve ham kontrollen over sine muskler. For Stephen handler det også om den tid, der er gået siden universets skabelse i the Big Bang. Men det handler nok så meget om den måde, vi vælger at bruge tiden på. For Stephen er hans store held, at kæresten Jane ikke har tænkt sig at give op og forlade ham. Hun insisterer på at gifte sig med ham og være hans kone for så lang tid, som han nu har igen. Til alles overraskelse viser det sig, at de med hendes kærlighed og hans viljestyrke kan trodse lægernes dom. Sammen får de tre børn, Stephen Hawking udgiver banebrydende værker om universets hemmeligheder og bliver en af vor tids mest betydningsfulde videnskabsmænd, og endnu i dag er deres tid ikke løbet ud.