Det magiske hus

Ben Stassen, Belgien, 2015

85 min.U/SpillefilmBørnefilm, Animation

Aldersgrænse Frarådes børn under 7 år
Vurdering Filmen har en varm og venlig grundstemning, men den indeholder flere dramatiske og uhyggelige scener med forfølgelser og med legetøj, der forvandles. I én scene trænger to fremmede mænd ind i et hus, og de skræmmes bl.a. af en stor spøgelsesagtig skygge, der forvandles til flagermus. I en anden scene forfølges og fanges en hovedfigur af en mand med et gevær, og endelig er der hen mod slutningen en voldsom scene, hvor et hus smadres med en stor nedbrydningskugle. Da filmen forløses positivt og langt hen ad vejen bæres af venskab og humor, vurderes den kun at kunne virke skræmmende på de yngste børn.
Dansk titel Det magiske hus
Original titel Thunder and the House of Magic
Instruktør Ben Stassen
Produktionsland Belgien,Frankrig,Storbritannien
Produktionsselskab nWave Pictures
Dansk distribution Angel Distribution
Vurderingsdato 15.12.2014
Dansk biografpremiere 08.01.2015
Synopsis Den lille kat Torden er blevet forladt af sine tidligere ejere og da en storm indtræffer, søger han ly i et stort hus. Huset viser sig til Tordens overraskelse at være noget helt særligt og magisk. Det er nemlig en gammel tryllekunstners hjem og fyldt med underlige robotter og dippedutter. Tryllekunstneren selv byder Torden velkommen, men uheldigvis er tryllekunstnerens andre dyr, kaninen Jakob og musen Marie, knap så begejstret for familiens nye medlem. De begynder derfor hurtigt at lægge planer for, hvordan de skal få sendt den lille kat på gaden. Ondt bliver værre da tryllekunstneren ender på hospitalet, og hans luskede nevø sætter sig for at sælge huset uden tryllekunstnerens tilladelse. Men Torden er fast besluttet på at bevise sit værd og beskytte sit nye magiske hjem.