Til døden os skiller - en dokumentarserie om livet og kærligheden 1:3

Mira Jargil, Christian Sønderby Jepsen, Danmark, 2015

40 min.Tv-dokumentar

Aldersgrænse Frarådes børn under 7 år
Vurdering DVDen har grundlæggende en rolig fortælling. Der indgår imidlertid scener, hvor voksne fremstår ude af fatning. Eksempelvis ældre mennesker som oplever at livet er under afvikling og er tydeligt følelsesmæssigt berørte, græder og er kede af det. Tillige ses ældre ude af stand til at kontrollere almindelige kropslige funktioner og tisser på gulvet. Da scenerne er kortvarige og fremstår udramatiske, vurderes det, at kun børn under 7 år, vil kunne blive skræmt.
Dansk titel Til døden os skiller - en dokumentarserie om livet og kærligheden 1:3
Original titel Til døden os skiller - en dokumentarserie om livet og kærligheden 1:3
Instruktør Mira Jargil, Christian Sønderby Jepsen
Producent Signe Leick Jensen
Produktionsland Danmark
Produktionsselskab Moving Documentary
Dansk distribution Danske Filminstitut
Vurderingsdato 22.02.2016
Online release 26.02.2016
Synopsis Henover tre år har instruktørerne Mira Jargil og Christian Sønderby Jepsen fulgt fem ældre vestjyder på et tidspunkt i livet, hvor alderdommen rykker nærmere og tvinger dem og deres pårørende til at træffe nogle af livets svære valg. Vagn og Elin har været gift i 56 år, og Vagn knuselsker sin kone. Men intet er, som det var engang, for Vagn lider af demens og har svært ved at genkende sine børn og børnebørn. Det stiller store krav til Elin at passe på ham i døgnets 24 timer, men trods massiv opbakning fra deres børn er tanken om at sende ham på plejehjem alligevel svær at forlige sig med. Den 89-årige Anna Bjørslev står også foran sit livs store beslutning. Hun har fået tilbudt en plejehjemsplads, men har endnu ikke besluttet, om hun skal acceptere og udskifte det store parcelhus med en plejehjemsbolig.