Til ungdommen

Kari Anne Moe, Norge, 2012

108 min.U/Dokumentarfilm

Aldersgrænse Tilladt for børn fra 11 år
Vurdering Filmen er for størstedelen fortalt i et roligt tempo uden brug af voldsomme virkemidler på billede- og lydsiden. Den indeholder dog en lang passage, hvor en ung pige beretter om hændelserne på Utøya i 2011, hvor hun selv var. Den dokumentariske fortælling om pigens flugt fra gerningsmanden, hendes angst, da hun gemte sig for ham, og den grufulde oplevelse hun havde, da hun blandt andet så ham skyde og dræbe et kærestepar på tæt hold, virker indtrængende og sorgfuld. Selvom pigen overlever og efterfølgende langsomt kommer på benene igen, vurderes det alligevel, at hendes beretning, dels på grund af tematikken, dels på grund af længden af den og dels på grund af dens detaljerigdom, vil kunne virke urovækkende og angstfremkaldende på børn under 11 år, der ikke ser filmen sammen med en voksen.
Dansk titel Til ungdommen
Original titel Til ungdommen
Instruktør Kari Anne Moe
Producent Tone Grøttjord-Glenne, Anita Rehoff Larsen
Produktionsland Norge,Sverige
Produktionsselskab Sant & Usant
Dansk distribution Øst for Paradis
Vurderingsdato 18.03.2013
Dansk biografpremiere 21.03.2013
Synopsis Filmen følger fire politisk engagerede unge som vil noget. Fire, som tør sige, hvad de mener om det samfund, de lever i og som alle på hver deres måde vil gøre verden til et bedre sted. Sana, Henrik, Haakon og Johanne er med i hver deres politiske parti. De befinder sig alle i en intensiv periode hvor de lærer at blive skarpe debattører ved skolevalget. Den 21. juli tager Johanne færgen til den socialdemokratiske ungdomslejr på Utøya. Det som siden sker, kommer til at ændre livet for altid. En dokumentar som skildrer de unges oplevelser både før og efter Utøya 2011.