Lucky Luke: Mod vest!

Olivier Jean Marie, Frankrig, 2008

85 min.U/SpillefilmAnimation

Aldersgrænse Tilladt for alle (1935-1997)
Vurdering Filmen har en humoristisk grundstemning, og handlingen udspiller sig i et typisk, urealistisk tegnefilmunivers med komiske uheld og karrikerede voldsomheder. Filmen indeholder flere forfølgelsesscener i sporvogn og minevogne samt en scene, hvor hovedpersonen er ved at falde i dybet, da en bro sprænges i luften. Stemningen i disse scener præges imidlertid af en humoristisk lydside, og de dramatiske situationer forløses hver gang med det samme, uden at nogen kommer til skade. Det vurderes derfor, at filmen ikke vil kunne virke skræmmende på børn, heller ikke de yngste under 7 år.
Dansk titel Lucky Luke: Mod vest!
Original titel Tout a l'ouest - une aventure de Lucky Luke
Instruktør Olivier Jean Marie
Producent Marc Du Pontavice
Produktionsland Frankrig
Produktionsselskab Xilam Studio
Dansk distribution Angel Distribution
Tekniske data Farve
Vurderingsdato 13.06.2008
Dansk biografpremiere 27.06.2008
Synopsis Lucky Luke påtager sig opgaven at lede en gruppe håbefulde nybyggere gennem det farefulde Vesten på rejsen mod Californien. Der er de blevet lovet jord af svindleren Mr. Crook som, for at sikre sig at de ikke når frem, har givet dem en frist på 80 dage. Inden da må Lucky Luke sætte en stopper for de fire Dalton-brødres hærgen i New Yorks banker. Han tager dem med på slæb på den farefulde rejse, hvor vi desuden møder de faste Lucky Luke-karakterer: hesten Jolly Jumper, hunden Ratata, bedemanden, indianere og andre farer.