The Twilight Saga: Breaking Dawn - del 1

Bill Condon, USA, 2011

115 min.U/SpillefilmUngdomsfilm

Aldersgrænse Tilladt for børn fra 15 år
Vurdering Filmen har en urovækkende og i perioder angstfyldt stemning, der blandt andet opleves i længerevarende passager, hvor en kvinde gradvist nedbrydes af et vampyrfoster, der vokser i hende, og som hun føder uden bedøvelse ved kejsersnit. Scenen er er skildret således, at man veksler mellem i glimt at se forløsningen af fostret, der er blodig, og kvindens angst- og smertefyldte ansigt. Umiddelbart efter mister hun bevidstheden, hvorefter en ung mand kæmper for at vække hende til live. Manden er yderst blodig efter fødslen, og hans kamp for at genoplive kvinden blandes med voldsomme billeder, der skal illustrere den indre kamp, der kæmpes i kvindens krop. Scenen er langvarig, blodig og angstfyldt, og man finder først langt senere ud af, om kvinden klarer den. Det vurderes derfor, at filmen vil kunne virke skræmmende på børn og unge under 15 år.
Dansk titel The Twilight Saga: Breaking Dawn - del 1
Original titel The Twilight Saga: Breaking Dawn - Part 1
Instruktør Bill Condon
Producent Wyck Godfrey, Stephenie Meyer, Karen Rosenfelt
Produktionsland USA
Produktionsselskab Summit Entertainment
Dansk distribution Nordisk Film Distribution A/S, Nordisk Film Biografdistribution
Vurderingsdato 01.11.2011
Dansk biografpremiere 17.11.2011
Synopsis Til Jacobs store fortvivlelse bliver Edward og Bella endelig gift og rejser på bryllupsrejse til en eksotisk ø ud for Brasiliens kyst. Efter bryllupsnatten bliver Bella gravid, men graviditeten udvikler sig så dramatisk og unaturligt hurtigt, at de tvinges til at rejse hjem. Mens det ufødte barns eksplosive vækst truer med at koste Bella livet, samles varulvene for at dræbe det ufødte monster, inden det bliver født. Samtidig samles familien Cullen for at forsvare Bella og hendes ufødte barn, så situationen udvikler sig hurtigt og det endelige, uforsonlige opgør nærmer sig...