Unbroken

Angelina Jolie, USA, 2014

137 min.U/Spillefilm

Aldersgrænse Tilladt for børn fra 15 år
Vurdering Filmen har i lange passager en intens og spændingsladet stemning, og rummer mange scener med voldsomme kampe med fly der skydes ned og brutale scener med tilfangetagne krigsfanger, som nedbrydes psykisk og udsættes for hårdhændet fysisk tortur. Selvom scenerne med krigskampe, hvor soldater ses dø, samt forbrændte lig fra bombede byer kun er kortvarige og ikke udpenslede, vurderes de mange scener med afstumpet tortur af krigsfanger alligevel at ville kunne virke skræmmende på børn i 11-12 års alderen.
Dansk titel Unbroken
Original titel Unbroken
Instruktør Angelina Jolie
Produktionsland USA
Produktionsselskab 3 Arts Entertainment
Dansk distribution United International Pictures
Vurderingsdato 24.11.2014
Dansk biografpremiere 08.01.2015
Synopsis Han brød ud af en opvækst som en rod og blev olympisk løber. Han mødte personligt Hitler til De Olympiske Lege i 1936, men meldte sig som tusinder af andre til hæren, da USA trådte ind i krigen. Han deltog i farefulde bombetogter mod japanerne for blot at styrte i havet som følge af et motorstop. Han overlevede 47 dage på en redningsflåde for blot at drive i land på en japansk besat ø og ende i fangenskab. Han blev tortureret, ydmyget og sultet gennem mere end to års fangenskab. Men Louie Zamperini nægtede at give op, før han nåede målstregen.