Varicella

Victor Kossakovsky, Danmark, 2015

25 min.DK/Dokumentarfilm

Aldersgrænse Tilladt for alle
Vurdering DVDen har et roligt forløb. Den indeholder dog gribende scener med en pige der rettes og kritiseres af voksne, indtil hun bryder grædende sammen. Da der ikke er tale om voldsomme billeder, og da lydsporet flere steder overtages af rolig klavermusik, vurderes det at DVDen ikke vil kunne virke skræmmende på børn.
Dansk titel Varicella
Original titel Varicella
Instruktør Victor Kossakovsky
Producent Tone Grøttjord-Glenne, Anita Rehoff Larsen
Produktionsland Danmark,Norge,Sverige
Produktionsselskab Sant & Usant, Final Cut for Real ApS
Dansk distribution Danske Filminstitut
Vurderingsdato 16.11.2015
Online release 23.11.2015
Synopsis Søstrene Nastia på 13 år og Polina på 7 deler en drøm om at blive solodansere. De er begge elever på det prestigefyldte Russiske Balletakademi, hvor de er blevet udvalgt blandt 5500 børn fra hele Rusland. For at drømmen skal gå i opfyldelse, træner de mindst 6 timer hver dag. Men efter det første år skal Polina gennem en krævende prøve for at bevise, at hun er god nok til at fortsætte på akademiet. Nastia hjælper hende med forberedelserne i weekenderne i deres lille hus udenfor Skt. Petersborg. Nastia selv er et kæmpe talent og kan blive en stor ballerina engang i fremtiden, men hun er lille og uudviklet for sin alder og det skaber tvivl om, hvorvidt hun kan udvikle den fysiske styrke, en balletdanser må og skal have. Søstrene ved begge at det kun er ganske få, der realiserer drømmen om at blive solodansere, men de møder udfordringerne sammen og giver hinanden kræfter.