Vikaren

Ole Bornedal, Danmark, 2007

93 min.SpillefilmDK/Spillefilm

Aldersgrænse Tilladt for børn over 11 år
Vurdering Filmen har gennemgående en mystisk og til tider truende og uhyggelig stemning. Den indeholder en markant scene, hvor moderen til en af filmens hovedpersoner omkommer i en bilulykke. Denne ulykke vender tilbage i flere scener og indgår senere bl.a. i en mareridtssekvens. Moderens død og drengens traumer i forbindelse hermed er i det hele taget et tilbagevendende tema i filmen. I en scene ses en af filmens centrale personer i en voldsom og blodig rituel ofring. Filmen indeholder desuden en lang række af scener, hvor der opbygges et stærkt suspense og anvendes markante gysereffekter på både og billed- og lydside. Den vurderes derfor at kunne virke skræmmende på børn under 11 år.
Dansk titel Vikaren
Original titel Vikaren
Instruktør Ole Bornedal
Producer Michael Obel
Produktionsland Danmark
Produktionsselskaber Thura Film
Dansk distribution All Right Film, Filmcompagniet - SF Film, Warner og Twentieth Century Fox
Tekniske data 2541, 35 mm, 2,35:1 Scope, Farve, Dolby, SRD
Vurderingsdato 23.02.2007
Dansk biografpremiere 15.06.2007
Synopsis Carl lever sit eget liv, isoleret fra verden. Men kun indtil Carl og hans klasse får ny vikar. Den umådeligt kyniske og ubarmhjertige Ulla Harms falder som en hensynsløs bombe mellem de i øvrigt velfungerende børn. Vikaren er nemlig ikke bare vikar - alt tyder på, at hun simpelthen er et væsen - ikke af denne verden! Men hendes uimodståelige charme er ikke til at skyde igennem, og snart vender forældrene deres mistanke mod børnene - hvis overdrevne fantasi naturligvis er belastet af både alt for meget science fiction, alt for mange syge spil og alt for mange vanvittige film.