Walter og Trofast - Det store grøntsagskup

Steve Box, Peter Sallis, Nick Park, USA, 2005

85 min.U/SpillefilmBørnefilm, Animation

Aldersgrænse Frarådes børn under 7 år
Vurdering Filmen er en animationsfilm. I enkelte scener brydes den ellers rolige fortælling af dramatiske filmiske effekter som skaber en uhyggelig stemning. I et par scener skildres et uhyre i 1. persons perspektiv eller som mørke skygger. I en anden scene ses et opgør mellem to personer i en mørk skov, hvor den ene er ved at blive ramt af en økse og et skud. Endelig ses et skyderi i slowmotion og en bil der eksploderer. Da ingen personer kommer til skade vurderes det, at filmen kun vil kunne virke skræmmende på de yngste børn.
Dansk titel Walter og Trofast - Det store grøntsagskup
Original titel Wallace & Gromit: The Curse of the Were-Rabbit
Instruktør Steve Box, Peter Sallis, Nick Park
Producent Claire Jennings, Carla Shelley, Peter Lord, David Sproxton, Nick Park
Produktionsland USA,Storbritannien
Produktionsselskab DreamWorks Animation
Dansk distribution United International Pictures
Tekniske data 2335 meter, 35 mm, Farve, DTS
Vurderingsdato 26.10.2005
Dansk biografpremiere 04.11.2005
Synopsis Den årlige grøntsagskonkurrence nærmer sig og Walter og Trofasts nabolag er på den anden ende. De to foretagsomme venner har tjent godt på skadedyrsbekæmpelsesfirmaet "Anti-Pesto", som på human vis holder de kaniner ude, der forsøger at invadere de hellige haver. Men pludselig begynder et mystisk, grønsagsødelæggende dyr at terrorisere nabolaget og angribe byens højt skattede haver om natten med enorme ødelæggelser til følge. Værtinden Lady Tottington er desperat for at beskytte konkurrencen og sætter Anti-Pesto på sagen for at fange dyret. Men hendes snobbede bejler Victor Quartermaine har andre planer. Han vil hellere skyde dyret for derved at blive byens helt og ikke mindst gift med Lady Tottington. Og da konkurrencens skæbne nu hænger i en tynd tråd, er Lady Tottington nødt til at lade Victor jage den grøntsagsspolerende kanalje. Hvad hun dog ikke ved, er, at Victor har en bagtanke, som kan få katastrofale konsekvenser for hende og vores to helte.
Kommentar Danks taleversion.