Hvis ikke os, hvem så

Andres Veiel, Tyskland, 2011

124 min.U/Spillefilm

Aldersgrænse Tilladt for børn fra 11 år
Vurdering Filmen, som er fortalt i et roligt tempo, rummer scener med voldsomme skænderier, mennesker i stor fortvivlelse, selvmutilation, samt politivold mod demonstranter. I en scene påfører en kvinde sig selv lidelser ved at sætte sig overskrævs på knuste glasskår. I en anden scene ses en blødende demonstrant efter voldsom konfrontation med politiet. I en tredje scene eksploderer en brevbombe pludseligt på chokagtig vis. Scernerne er dog ikke udpenslede, og selv om filmen rummer passager med sorg og fortvivlelse, er filmen fortalt i et roligt tempo, hvilket har en formildende effekt. Filmen vurderes derfor kun at ville kunne virke skræmmende på børn under 11 år.
Dansk titel Hvis ikke os, hvem så
Original titel Wer wenn nicht wir
Instruktør Andres Veiel
Producent Thomas Kufus
Produktionsland Tyskland
Produktionsselskab ARD Degeto Film
Dansk distribution Miracle Film Distribution
Vurderingsdato 21.09.2011
Dansk biografpremiere 22.09.2011
Synopsis I begyndelsen af 60'erne kaster de universitetsstuderende Bernward Vesper og Gudrun Ensslin sig ud i en lidenskabelig kærlighed i den kvælende atmosfære af et provinsielt Vesttyskland. Dedikeret til magten af det skrevne ord finder Bernward og Gudrun et bogforlag, hvis første udgivelse paradoksalt nok er en kontroversiel publikation af Bernwards fars tidligere arbejde, alment kendt og udstødt som værket af en berygtet nazistisk forfatter. Bernward forsvarer sin fars evner, selv om han står i skyggen og lider under sin fars suspekte fortid. Gudrun stiller også indgående spørgsmål til sin egen fars rolle under Hitlers Tredje Rige. Påvirkelige overfor den stigende rastløshed over samtiden, maner det unge par sig op og langer ud efter den voksende konformisme og benægtelse, der hersker omkring dem. Efter deres tumultagtige forhold er tæt på en brat afslutning på grund af Bernwards utroskab, begynder de på en frisk, da de i 1964 flytter til Vestberlin. Her forener de kræfter med venstreorienterede forfattere og politiske aktivister og bliver en del af den voksende globale opstand med mottoet: "Hvis ikke os, hvem så; Hvis ikke nu, hvornår så?"