Til jackpot os skiller

Tom Vaughan, USA, 2008

99 min.U/Spillefilm

Aldersgrænse Frarådes børn under 7 år
Vurdering Filmen har en humoristisk stemning, men indeholder også enkelte lettere dramatiske scener. I en scene opstår der slagsmål og voldsomt skrigeri. I en anden scene anvendes der voldsomme effekter på billed- og lydsiden i skildringen af nogle berusede personers ekstase. Det vurderes derfor, at filmen vil kunne virke skræmmende på de yngste børn under 7 år.
Dansk titel Til jackpot os skiller
Original titel What Happens in Vegas...
Instruktør Tom Vaughan
Producent Michael Aguilar, Dean Georgaris, Shawn Levy
Produktionsland USA
Produktionsselskab 21 Laps Entertainment
Dansk distribution Filmcompagniet - SF Film, Warner og Twentieth Century Fox
Tekniske data 2699 meter, Scope, Dolby SR
Vurderingsdato 05.05.2008
Dansk biografpremiere 09.05.2008
Synopsis Den ene er lige blevet fyret fra sit job. Den anden lige fyret af sin kæreste. Begge tager de til "Syndens By", Las Vegas, for at få en sjov aften i byen. De to fremmede vågner op i samme seng og opdager tilmed, at de har giftet sig i nattens løb. Da den ene næste dag vinder den helt store jackpot i Vegas, skal de som ægtefolk naturligvis dele præmien. Efter en tur i skilsmisseretten bliver de dømt til at leve sammen som nygifte ægtefolk i et halvt år, for begge at kunne få del i pengene. Det går ikke stille af sig, når de hver især forsøger at gøre livet surt for modparten, i håbet om at vedkommende vil lade sig skille.