White House Down

Roland Emmerich, USA, 2013

131 min.U/Spillefilm

Aldersgrænse Tilladt for børn fra 11 år
Vurdering Filmen, som har en gennemgående intens og spændingsladet stemning, indeholder en lang række scener med biljagter, skyderier, eksplosioner, slagsmål og drab. Imidlertid er vores hovedpersoner hårdføre og næsten usårlige helt hinsides det realistiske, samtidig med at de kommenterer de voldsomme situationer humoristisk og med overskud. Volden er hverken udpenslet eller specielt blodig og filmen følger en handlingsmodel, der er velkendt fra actionfilm. Det vurderes derfor, at filmen kun vil kunne virke skræmmende på børn under 11 år.
Dansk titel White House Down
Original titel White House Down
Instruktør Roland Emmerich
Producent Roland Emmerich, Bradley J. Fischer, Larry J. Franco, Laeta Kalogridis, Harald Kloser, James Vanderbilt
Produktionsland USA
Produktionsselskab Mythology Entertainment
Dansk distribution United International Pictures
Vurderingsdato 10.07.2013
Dansk biografpremiere 19.09.2013
Synopsis I Washington lykkes det den fraskilte politimand og tidligere marinesoldat, John Cale, at få et jobinterview med den højtstående Secret Service agent Carol Finnerty om drømmejobbet i Secret Service. Han har taget sin teenagerdatter, Emily, med til jobsamtalen, der dog ikke går helt som han har forventet, for selv om han faktisk kender Finnerty fra gamle dage, afviser hun ham på grund af hans tilsyneladende mangel på respekt for autoriteter. Cale fortæller ikke Emily om udfaldet, men tager hende i stedet med på en guidet tur i Det Hvide Hus. Samtidig indledes et omhyggeligt koordineret angreb på Det Hvide Hus og præsident Sawyer. Angriberne tager en større gruppe gidsler, men det lykkes Cale at redde præsidenten og nu må de to samarbejde både for at redde livet og gidslerne og afsløre omfanget af det statskup, der reelt har taget sin begyndelse...