Winter's Bone

Debra Granik, USA, 2010

100 min.U/Spillefilm

Aldersgrænse Tilladt for børn fra 15 år
Vurdering Filmen har en gennemgående urovækkende og tvetydig stemning, og i mange scener sidder man med en forventning om, at der vil ske noget ubehageligt. Dette blandt andet på grund af de filmiske virkemidler som kameraføring og lyd. I flere scener overfalder folk hinanden, og særligt en scene er temmelig voldsom. Her overfaldes en ung pige af en gruppe kvinder. Efterfølgende ser vi pigens meget forslåede ansigt i nærbilleder flere gange. I en anden scene tvinges den unge pige til at fiske et lig op af en sø og holde det, mens en kvidne skærer hænderne af med en motorsav. Man ser dog kun kortvarige glimt af liget, men pigen er tydeligt påvirket af det, og scenen fremstår meget ubehagelig. Det vurderes derfor, at filmen kan virke angstfremkaldende på børn og unge under 15 år.
Dansk titel Winter's Bone
Original titel Winter's Bone
Instruktør Debra Granik
Producent Alix Madigan-Yorkin, Anne Rosellini
Produktionsland USA
Produktionsselskab Anonymous Content
Dansk distribution Miracle Film Distribution
Tekniske data 2737 meter
Vurderingsdato 02.12.2010
Dansk biografpremiere 06.01.2011
Synopsis Filmens hovedperson er den 17-årige Ree Dolly, hvis far er sporløst forsvundet. Før hans forsvinden har han stillet deres hus i kaution og nu nærmer regnskabets time sig med hastige skridt. I angst for at miste hele sit eksistensgrundlag for sig selv, sine to yngre søskende og en psykisk uligevægtig mor, føler den unge kvinde sig nødsaget til at tage ud at lede efter ham. Det bringer hende på kant med den mørke side af dagliglivet i Ozarks vildmark, beliggende i den sydlige del af Missouri, hvor de mægtige bjerg- og skovområder og den tilknyttende isolation har sat sit præg på befolkningen i et lukket samfund, hvor folk passer på og har nok i sig selv. Ikke mindst nogle af hendes egne slægtninge viser sig at være i besiddelse af en flig af nøglen til mysteriet. Hendes nagelfaste beslutning på at redde sin familie, kaster hende ud i et dødensfarligt spil, hvor løgne dækker over en fortiet sandhed og en uhyggelig hemmelighed.