Kvinden i guld

Simon Curtis, Storbritannien, 2015

109 min.U/Spillefilm

Aldersgrænse Tilladt for børn fra 11 år
Vurdering Filmen har en alvorlig og til tider dramatisk grundstemning. I fortællingen indgår adskillige flashbacks til nazisternes besættelse af Østrig, og der er flere scener, hvor mennesker hånes og ses i ydmygende og klemte situationer. Man ser fx jøder, der ligger på alle fire og vasker fortov, mens de hånes og spottes af en omkringstående menneskemængde. I én scene fører nogle tyske soldater en jødisk familie med et barn væk fra en bygning, og man ser familien stå ved en bil med deres ejendele. I en anden lang og dramatisk scene prøver to hovedfigurer at slippe væk fra tyske soldater, og de flygter skræmte i en bil, som beskydes. På baggrund af disse dramatiske og realistiske flashbacks, vurderes det, at filmen kan virke skræmmende på børn under 11 år.
Dansk titel Kvinden i guld
Original titel Woman in Gold
Instruktør Simon Curtis
Produktionsland Storbritannien
Produktionsselskab Origin Pictures
Dansk distribution Scanbox Entertainment Danmark A/S
Vurderingsdato 03.06.2015
Dansk biografpremiere 29.10.2015
Synopsis ’Kvinden i guld’ er baseret på den sande historie om Maria Altmann (Helen Mirren) og hendes kamp for at genvinde sin retmæssige arv og sin jødiske familiens ære. 60 år efter Maria flygtede til USA, rejser hun ud for at hente de kunstskatte hjem, som nazisterne stjal fra familien, heriblandt Gustav Klimts berømte maleri ’Portræt af Adele Bloch-Bauer I’. Sammen med den unge men handlekraftige advokat, Randy Schoenberg (Ryan Reynolds), starter Maria en sensationel juridisk kamp, der bringer dem helt ind i magtcentret af det østrigske etablissement og til USA’s højesteret. Det bliver en rejse, der tvinger alle til at se fortidens ubekvemme sandheder i øjnene.