X + Y

Morgan Matthews, , 2015

111 min.

Aldersgrænse Tilladt for børn fra 11 år
Vurdering Filmen har en varm, men let melankolsk grundstemning, og den indeholder enkelte dramatiske eller konfliktfyldte scener. I én scene ser man fx uventet et voldsomt og blodigt biluheld, hvor en dreng mister sin far, og hvor moderen panisk kommer løbende til ulykkesstedet. Hen mod slutningen af filmen genses dele af den samme scene i slow motion. I en anden scene står en ulykkelig ung mand alene på et badeværelse og har skåret sig selv i armen. Da fortællingen også rummer positive forløsninger, varme og venskab, vurderes filmen kun at kunne virke skræmmende på børn under 11 år.
Dansk titel X + Y
Original titel X + Y
Instruktør Morgan Matthews
Produktionsselskab Origin Pictures
Dansk distribution Angel Distribution
Vurderingsdato 13.08.2015
Dansk biografpremiere 10.09.2015
Synopsis Nathan har altid haft svært ved at knytte sig til andre mennesker. Til gengæld er han uovertruffen når det kommer til tal og matematik. Det talent spotter den uortodokse matematiklærer, Martin, og da Nathan udtages til det matematiske OL, ændrer hans verden sig. I takt med, at en spirende selvtillid blomstrer og nye venskaber etableres, opdager Nathan, at der faktisk også er en plads i verden til sådan en som ham.