Zohan

Dennis Dugan, USA, 2008

113 min.U/Spillefilm

Aldersgrænse Frarådes børn under 7 år
Vurdering Filmen er en komedie, der har en let og humoristisk grundstemning. Den indeholder dog mange scener med trusler, actionkampe, skyderier og eksplosioner. I de fleste af disse scener kæmper hovedpersonen alene mod flere andre fjender. Hovedpersonen er meget handlekraftig, og scenerne forløses hurtigt uden at hovedpersonen lider overlast. Da ingen personer komme alvorligt til skade, vurderes filmen til kun at virke skræmmende på børn under 7 år,
Dansk titel Zohan
Original titel You Don't Mess with the Zohan
Instruktør Dennis Dugan
Producent Jack Giarraputo, Adam Sandler
Produktionsland USA
Produktionsselskab Happy Madison Productions
Dansk distribution Sony Pictures
Tekniske data 3087 meter
Vurderingsdato 18.09.2008
Dansk biografpremiere 26.09.2008
Synopsis De fleste ville betragte Zohan som en lykkelig mand. Han har succes hos pigerne. Han er beundret af mændene. Han er frygtet af terrorister alle vegne som den bedste israelske agent nogensinde. Men i virkeligheden ville han hellere være frisør i New York. Da Zohan bliver sendt på endnu en mission, vælger han derfor at dø. Supersoldaten Zohan forsvinder, og i stedet dukker den smarte, selvsikre frisør Scrappy Coco op i The Big Apple. Imidlertid er han ikke uddannet, og hans ideer er baseret på et katalog over 80'er frisurer, så frem for en prestigefyldt salon, ender han i et etnisk kvarter som fejemand hos en køn palæstinensisk frisør. Det varer dog ikke længe før Scrappy/Zohan med sin mandige charme (og en bonusrunde i baglokalet) bliver populær blandt salonens modne kunder. Og hans chef er heller ikke uimodtagelig. Men i det nabolag er det kun et spørgsmål om tid, før han bliver genkendt, og gamle fjender dukker op. Og det er ikke for at blive klippet!
Kommentar Filmen indeholder mange scener med et sexuelt indhold og kan derfor virke anstødelig.