Black Book

Paul Verhoeven, Holland, 2006

145 min.U/Spillefilm

Aldersgrænse Tilladt for børn fra 15 år
Vurdering Filmen skildrer begivenheder i Holland i den sidste del af anden verdenskrig. Den indeholder mange voldsomme scener, hvor personer trues, bankes og myrdes. I en scene ser man en gruppe mennesker blive mejet ned med maskingeværer, i en anden ser man en person blive slået, mens hans hoved holdes nede i en vask fyldt med vand. I en tredje scene lukkes en person inde i en kiste og dør. Disse scener ledsages af voldsomme billed- og lydeffekter såvel som flere chokeffekter, hvorfor filmen vurderes til at kunne virke skræmmende på børn under 15 år.
Dansk titel Black Book
Original titel Zwartboek
Instruktør Paul Verhoeven
Producent San Fu Maltha, Jens Meurer, Teun Hilte, Jos van der Linden, Frans van Gestel, Jeroen Beker
Produktionsland Holland,Belgien,Storbritannien,Tyskland
Produktionsselskab VIP Medienfonds 4
Dansk distribution Nordisk Film Biografdistribution
Tekniske data Widescreen, Dolby digital stereo
Vurderingsdato 06.07.2007
Dansk biografpremiere 13.07.2007
Synopsis Filmen fortæller historien om den unge jødiske kvinde Rachel, der ser sin familie blive dræbt under anden verdenskrig. Fast besluttet på at komme morderne til livs, går hun ind i modstandsbevægelsen, for at infiltrere den tyske ledelse i Holland. Med kvindelist og charme lykkes det hende at komme helt tæt på de øverste led i nazisternes ledelse, og hun kan nu forberede det endelige opgør med sin families bødler.