Fortælle med tablet

Mediebrug og trivsel Dagtilbud Under 30 minutter
Foto: Jan Klint

I denne aktivitet giver man børn en tablet med hjem fra dagtilbud. Det giver barnet mulighed for at fotografere sine oplevelser, så de kan deles med pædagogerne og børnegruppen.

Mange dagtilbud har en aktivitet, hvor børn kan få en bamse eller nisse med hjem fra børnehaven. I nogle tilfælde får man et lille hæfte med, som forældrene skal notere i, så pædagogerne kan støtte barnet i at dele bamsens (og barnets) oplevelser med resten af børnegruppen.

I denne aktivitet giver man i stedet barnet en tablet med hjem. Det giver barnet mulighed for at fotografere sine oplevelser, så de kan deles med pædagogerne og børnegruppen.  

Opgaven går ud på, at barnet får en tablet med og sammen med forældrene skal tage tre billeder, som kan vises frem til resten af børnegruppen. Man kan også bede dem optage en kort video. Det kan gøres i forbindelse med en højtid, som fx jul eller påske, men man kan også lade børnene få tabletten med hjem på skift hver weekend.

Aktiviteten giver børnene mulighed for at lege, kommunikere og være kreative med et digitalt medie sammen med forældrene. Barnet kan støtte sig til billederne, når det fortæller om oplevelserne til resten af børnegruppen.

Denne aktivitet egner sig godt til børnehavebørn, men kan også sagtens laves med vuggestuebørn, hvis forældre og pædagoger hjælper til.

Sørg for at fjerne alle andre billeder fra tabletten, før I sender den hjem med et barn.

Digital dannelse?

Aktiviteten giver børnene mulighed for at lege, kommunikere og være kreative med et digitalt medie.

Info om aktiviteten

Alder 3-6 år

Tid 0-30 min.

Aktivitetsniveau Lavt eller middel

Ude eller inde? Begge

Antal børn Et barn ad gangen kan vise frem for en større børnegruppe


Materialer

  • Tablet

Emner

  • Kreativitet og eksperimenter med digitale medier
  • Betjening af digitale medier
  • Kommunikation med digitale medier

Hent aktiviteten