Dataindsamling

Digital dataindsamling kan inddeles i tre kategorier:

1. Indhold der deles bevidst – fx når man deler billeder, skriver opslag på sociale medier osv.
2. Data der deles med den enkelte hjemmeside, fx når man shopper online. Det kan også være i en app via tilladelser og adgange, som appen beder om ved installation.
3. Data der deles med tredjeparter, dvs. firmaer der yder en service til app- og hjemmesideudvikleren og derigennem får adgang til data om brugeren.

Det er svært helt at gennemskue, hvad ens data kan bruges til. Derfor skal vi tænke os godt om, når vi er online. Dette gælder særligt i forhold til børn, og det er forældrenes ansvar at være opmærksomme på, hvilke data der indsamles og deles, når barnet fx bruger en spilapp eller streamer en film.

Illustrationerne herunder tager udgangspunkt i en femårig dreng og viser de forskellige gratis spilapps, han bruger. På billede 1 ses de forskellige adgange og tilladelser, som disse apps beder om for at indsamle data (fx brug af mikrofon).

På billede 2 ses hvilke tredjepartstjenester (fx Google, Amazon og Facebook), de enkelte apps samarbejder med.

Samtalen med forældrene om dataindsamling egner sig godt til, at man taler om sikkerhed i hjemmet. I forældreguiden er der samlet viden og tips, når man bruger apps, digitale assistenter og legetøj, der er forbundet til internettet eller når man deler billeder eller oplysninger om barnet på sociale medier. De er også samlet herunder.

Mange småbørn spiller spil på tablet eller mobiltelefon. Mange børn må kun spille spil, der ikke koster penge. Men spillene er ikke nødvendigvis gratis, da barnet betaler med tid, opmærksomhed og ikke mindst data. Disse spil kan indeholde reklamer, der frister til køb, eller som er designet sådan, at de er vanskelige at få væk igen uden at klikke på reklamens links.

Gratis spil forudsætter ofte, at man køber en ekstra bane eller niveau for at komme videre i spillet. I nogle spil anvender man virtuelle penge, som kan købes for rigtige penge. Det er svært for et lille barn at skelne mellem værdien af rigtige og virtuelle penge.

Medierådet har udgivet en guide til forældre om børn, der gamer. Find den på medieraadet.dk.

Smart legetøj

Børns leg udvikler sig og nyt legetøj kommer til. I dag findes der meget legetøj, som er forbundet til internettet. Det kaldes også ’intelligent’ eller ’smart’ legetøj, og det kan huske, reagere og interagere med barnet, der leger med det. Det kan fascinere, men der er også udfordringer, fordi legetøjet kan opsamle data om, hvad barnet gør og siger. De data kan blive hacket og misbrugt.

Medierådet har udgivet 10 tips til forældre om smart legetøj. Find dem på medieraadet.dk.

Digitale assistenter

Det kan være sjovt og nemt at spørge fx Siri, Alexa eller Google Assistent om at spille en sang på anlægget, ringe op til mormor eller få at vide om det bliver regnvejr i dag. Den digitale assistent lytter, når vi spørger, og den løser opgaven. Men lytter den også, når vi ikke spørger? Det har været meget omtalt i medierne. En digital assistent kan begynde at lytte og optage, fordi den hører nogen, der taler i rummet. Det kan betyde, at en privat samtale eller børn, der leger i hjemmet, ved en fejl kan blive optaget og brugt af virksomheden bag. De fleste virksomheder oplyser, at optagelserne gøres anonyme, så de ikke ved, hvor optagelserne stammer fra. Overvej, om du er okay med det.

Man siger, at internettet aldrig glemmer. Når billeder og informationer om barnet deles på fx sociale medier, er de første digitale fodspor sat, og de er ikke lige til at slette. Selvom man fx sletter billeder og kommentarer, kan man ikke være sikker på, at andre brugere ikke har gemt dem. Det kan også være, at billeder og informationer opbevares på andre servere, end den server man har slettet sine data fra.

I forældreguiden er der inspiration til at tale om billeder og billeddeling med børnene.