De første digitale skridt

Vejledning Mediebrug og trivsel Dagtilbud

Medierådet sætter fokus på småbørns digitale dannelse i samarbejde med fire kommuner og med støtte fra Nordea-fonden.

I dag rummer børnelivet omgang med et utal af digitale medier. Det gælder også for de yngste. Derfor ser Medierådet et behov for en tidlig indsats, der involverer alle voksne omkring barnet i dets digitale dannelse. Målet med en tidlig og helhedsorienteret indsats er at styrke børns kritiske forståelse, tryghed, kreativitet og handlemuligheder i deres brug af digitale medier nu og i fremtiden.

Om projektet

Denne indsats skal bygge bro mellem hjemmet og sundhedsplejen, daginstitutionen og dagplejen.

Indsatsen fokuserer blandt andet på, at børnene lærer om digital adfærd og får mulighed for at være kreative, eksperimenterende og gå på opdagelse med digitale teknologier i samvær med andre.

Materialerne er udviklet og testet i samarbejde med forældre, børn og fagpersoner fra Odder, Jammerbugt, Rudersdal og Greve Kommuner.

Hvis du er sundhedsplejerske, dagplejer eller pædagog i en vuggestue eller børnehave og gerne vil dele dine erfaringer med småbørn og digitale teknologier fra dit arbejde, er du velkommen til at kontakte projektleder, Caroline Borgaard Møller Andersen på cbma@slks.dk.


Henvendelser om projektet:
Caroline Borgaard Møller Andersen, projektleder, cbma@slks.dk

Kort fortalt

'De første digitale skridt' er en helhedsindsats om småbørn og digitale medier. Indsatsen byder på en række materialer med viden, vejledning og konkrete aktiviteter, som skal være med til at styrke børns kritiske forståelse, tryghed, kreativitet og handlemuligheder i deres brug af digitale teknologier.

Undersøgelse: Småbørns brug af digitale medier

Medierådet har undersøgt hvordan forældre til 0-6 årige oplever og forholder sit til digitale medier.

Læs mere her